Klik her og hent dit K7 kort!
Igen i år inviterer ARoS alle 18–27-årige gratis på museet! I anledningen af kulturuge K7, har du mulighed for at komme gratis på ARoS, gå en tur i Your rainbow panorama, tage på opdagelse i vores aktuelle udstillinger, deltage i workshops, spise, hygge, date og bare hænge ud!
Kig forbi! ↓
Særåbent mandag den 8. september fra kl. 09 – 20!
Tirsdag – fredag kl. 09 – 20
Lørdag – søndag kl. 09 – 17
Fredag den 12. september!
→ ARoS After Hours – K7 edition
I anledningen af K7 inviterer ARoS til en aften, hvor museet slår dørene op for noget helt andet. Når mørket falder på, skifter stemningen – og ARoS bliver et sted for nærvær, nysgerrighed og nye forbindelser. Et levende rum fyldt med unge stemmer, spontane møder og kunst, der mærkes på en anden måde.
Du kan komme alene, med venner, eller bare som du er. Her er plads til både fordybelse og fest – i et tempo, du selv bestemmer.
Kom forbi Niv. 3 og tag et særligt K7 <3 ARoS-billede i vores Photobooth med din bestie, kæreste eller bare dig selv.
TØRSTIG?
Nyd en kold drink eller øl i baren på Niv.3 & Niv. 8.
Niv. 3: Baren er åben fra kl. 16.00 – 20.00.
Niv. 8: Baren er åben fra kl. 17.00 – 19.00.
SULTEN?
Kl. 17 – 20:
På Niv. 3 & Niv. 8 kan du købe lækker mad til gode priser!
PROGRAM
Workshop med Kulturbodega Bellis
Kl. 16.00 – 20.00
Niv. 3, Madkassen
Kulturbodega Bellis holder normalt til i Kunsthus Tese, Graven 21. Bellis er et kreativt fællesskab og tredje sted, hvor man kan mødes vi for at connecte, create og celebrate.
Armwrestling og vinyls
Kl. 16.00 – 18.00
Niv. 3, Salonen
Kom og prøv kræfter med at lægge arm! Armwrestling og vinyls kombinerer tonerne af lækre vinyler med Aarhus Armwrestlers, som står klar til at guide og lære dig, hvordan man lægger arm på den helt rigtige måde.
Aarhus Armwrestlers er en lokal klub, der dyrker armbrydning som seriøs sport med fokus på teknik, styrke og fællesskab. Alle kan være med – uanset alder, erfaring eller niveau.
Photobooth
Kl. 16.00 – 20.00
Niv. 3
Kom forbi Niv. 3 og tag et særligt K7 <3 ARoS-billede i vores Photobooth med din bestie, kæreste eller bare dig selv.
Tur med kunstguide – Kunst & Tro
Kl. 16.30 – 17.00
Niv. 1
Kom med en af vores kunstguider på en omvisning om temaet kunst og tro. Omvisningen vil tage udgangspunkt i den danske samtidskunstner Alexander Tovborgs udstilling Divine Comedy. Omvisningen starter ved udstillingens indgang på Niveau 1.
Live podcast med Gråzonen
Kl. 16.30 – 17.30
Niv. 3, Auditoriet
Ahmed Omar & Hassan Hagi inviterer indenfor til Gråzonen Live-podcast – til en uformel og humoristisk snak om at gå på museum og se på kunst.
I Gråzonen bliver både seriøse og hverdagsagtige emner talt om på en sjov måde. Ahmed Omar & Hassan Hagi giver dig fornyet indsigt fra deres ståsted. For hvem er det der oftest går på museum og kan kunst overhovedet bruges til noget? Fra toppen af en mur mellem to verdener, hvor blokken og villakvarteret bliver til et, er intet sort og hvidt. Med stor portion humor og god stemning byder gråzonen indenfor.
Tour with art guide – Art & Identity
Kl. 16.45 – 17.15
Level 3
Join one of our art guides for a tour about art and identity. The tour will introduce you to the new exhibition Lost Property by Jenkin Van Zyl. The tour begins at the entrance to the exhibition on Level 3.
De 7 K’er quiz med Peech
Kl. 17.00 – 18.30
Niv. 8, Restauranten
I anledning af K7 laver Peech er særlig quiz om de 7 k’er: kunst, kultur, kys, køn, kærlighed, kærester og kroppen. Der vil være lækre vibes og endnu lækre præmier.
Peech er en sexlegetøjsforretning, som arbejder for at gøre seksualitet og selvpleje til noget naturligt, nysgerrigt og ikke-tabubelagt.
Poesi-performance af Unge Danske digtere
Kl. 17.30 – 18.10
Niv. 6 + Niv. 8
Oplev kunsten få stemme, når Unge Danske Digtere tager dig med på poesi-performance i ARoS’ samlingsudstillinger. Foran udvalgte værker fremfører de deres egne digte, og lader poesi og kunsten smelte sammen.
Unge Danske Digtere er et netværk og fællesskab for nye stemmer i dansk poesi. De arbejder for at bringe lyrikken ud i det offentlige rum gennem oplæsninger, performances og samarbejder på tværs af kunstarter – altid med fokus på nærvær, aktualitet og poetisk eksperiment.
Kortfilm af Den jyske filmskole Potemkins unge filmskabere
Kl. 17.45 – 19.00
Niv. 3, Auditoriet
Den jyske filmskole Potemkin har udvalgt en række kortfilm skabt af deres unge filmskabere.
Potemkin er en filmskole i Aarhus for unge filmskabere. Skolen fokuserer på praktisk erfaring og samarbejde i ambitiøse filmteams. Potemkin er et springbræt for unge, der vil videre med en karriere i film- og mediebranchen.
Tur med kunstguide – Kunst & Identitet
Kl. 18.00 – 18.30
Niv. 3
Kom med en af vores kunstguider på en omvisning om temaet kunst og identitet. Omvisningen vil tage udgangspunkt i den nye udstilling Lost Property af Jenkin Van Zyl. Omvisningen starter ved udstillingens indgang på Niveau 3.
Sunset Silent Disco i regnbuen
Kl. 18.00 – 19.30
Niv. 10, Your rainbow panorama
Dans til Silent Disco i ARoS’ ikoniske kunstværk Your Rainbow Panorama mens solen går ned over Aarhus med spørde toner fra DJ FIA & DJ Mads Appeal.
Koncert med Downtown July
Kl. 19.00 – 20.00
Niv. 1
Downtown July kalder sig selv en østjysk kærlighedsinvasion. Til dette års K7 dag afslutter de dagen med et brag af en koncert. Downtown July er dette års vinder af KarriereKanonen, og der hersker ingen tvivl om, at det er et bandet med massere energi og store ambitioner.
Downtown July lyder som hvis Tv-2 og Rigmor fik en efternøler, fuld af høj poesi og uformelt flaberi, med introverte følelser, som bliver skreget ud over pumpende grooves og gribende melodier. Og med sig, har de nu “Ku’ vi”, som er den første single fra deres kommende debutalbum.
Festen rykker til Volume Village
Kl. 20 →
Thomas Koppels Gade 201
K7 er et landsdækkende initiativ, hvor der er fri entré til mere end 200 museer og udstillingssteder for alle mellem 18–27 år. K7 er en åben invitation til alle unge med tilbud om nye kulturoplevelser, og som gør museums- eller teaterbesøget lidt mere spontant, tilgængelig og uforpligtende.