Værkernes æstetiske udtryk er umiskendeligt nordisk. Dolvens romantiske naturskildringer tager udgangspunkt i den storslåede norske natur, hvor det magiske lys og den stille eftertænksomhed kommer til udtryk. Hendes kunstneriske arbejde spænder fra det minimale, nedtonede og underspillede til det dragende og dramatiske.  

Fascination af tid som en fremadskridende bevægelse eller som en suspenderet tidløshed er et gennemgående element i Dolvens værker. Tiden fastholdes som en glidende bevægelse uden tydelig kulmination. Hun skaber dermed et tomrum eller en tidskapsel, hvori evigheden og uendeligheden råder.

Den sublime naturoplevelse er på den ene side præget af skønhed, men på den anden side også af skræk og uro. Det er aldrig et uproblematisk, uforstyrret møde. Vi konfronteres med en lydside – dels i form af skrigende søfugle, dels den mekaniske støj fra 35 mm fremviseren – der bryder stilheden i det visuelle billede. Dolven etablerer dermed en række polariteter: åben/lukket, lys/mørke, stilhed/støj, paradis/helvede.

Udstillingen inviterer til fordybelse og meditativ ro som et væsentligt alternativ til det hektiske og fortravlede hverdagsliv uden for museets mure. Værkerne lader os ikke uberørte. Dolvens sanseforførende værker efterlader os både med en forsikring om livets og naturens storhed og samtidig også med en foruroligende påmindelse om tidens forgængelighed og ophør.